Vejvisning

Klik på billedet for en større udgaveB&B´et er centralt placeret. Transport til centrum i bil tager ikke meget mere end 5 minutter og med offentlig transport er der omkring 15-20 minutter fra I går ud af døren til I står i centrum.

I 2-3 minutters afstand fra huset er der buslinie 12, som kører til centrum via Nørrebro hvert 15. minut. I 5 minutters afstand er der bus 29, der kører via Frederiksberg til centrum. Vigtigst er nok Vanløse Station som ligger i 8-10 minutters gåafstand. Her kører S-togene mod centrum hver 10. minut. Metroen som kører hver 2-3 minut tager jer til Nørrebro Station, Kongens Nytorv og Amager på ingen tid. Metroen kører til midnat i hverdagene og hver 20. minut hele natten torsdag, fredag og lørdag.

Klik på kortet for en større udgave.

Ved ankomst fra Københavns Lufthavn: Tag metrolinien fra lufthavnen til Vanløse Station (ca. 20 minutter). Derfra tager det ca. 10-12 minutter af gå fra Vanløse Station til vores B&B. I taxi koster det 250-300 kroner.

 Ved ankomst fra Københavns Hovedbanegård kan I tage bus nr. 12 eller 13 uden for Vesterport station, det tager omkring 20 minutter. Bed om at komme af ved første busstoppested på Jyllingevej og Slotsherrensvej. Ellers kan i tage S-toget (H, H+ eller C) mod Frederikssund eller Ballerup som stopper på Vanløse station.  

 Ved ankomst i bil er der gratis parkering foran huset. Da det er en hjørnegrund er der ingen problemer med at finde parkeringspladser.

fra Gedser E47/E55 Helsingør motorvejen. Kør af ved afkørsel 23 Jyllingevej. Drej til højre ad Jyllingevej og forsæt til du kommer til en rød kirke i det store kryds. Drej til venstre af Slotsherrensvej og kør 300 meter.

fra Helsingør E47/E55 Helsingørmotorvejen. Kør af ved afkørsel 22 Islev. Drej til venstre ad Islevdalsvej. Drej til venstre ad Jyllingevej og forsæt til du kommer til en rød kirke i det store kryds. Drej til venstre af Slotsherrensvej og kør 300 meter.

fra Kalundborg motorvej 23. Ved Roskilde videre af motorvej 21. Fortsæt ad motorvej 04 mod Ballerup. Drej fra ved afkørsel 3 ad Frederikssundsmotorvejen. Fortsæt ud ad Jyllingevej til du kommer til en rød kirke i det store kryds. Drej til venstre af Slotsherrensvej og kør 300 meter.

fra Korsør motorvej E20 mod København. Fortsæt ad E47. Kør af ved afkørsel 23. Fortsæt lige ud ad Jyllingevej til til du kommer til en rød kirke i det store kryds. Drej til venstre af Slotsherrensvej og kør 300 meter.

 Links: www.rejseplanen.dk, www.kraks.dk,
 

Faciliteter:

Værelser

Indgang og køkken-alrum Toilet og baderum

Praktisk information:

Vejvisning

Priser Kontakt